Sådan foregår en healing

Du fortæller kort om det, som du gerne vil have healet, derefter lægger du dig på briksen, og jeg sender healing til dig i ca. 30-40 min.

Du kan vælge at få healing udelukkende for at blive afslappet og føle velvære. Healing kan også bruges til at få løst nogle af dine fysiske eller psykiske problemer.

Efter healingen fortæller jeg dig om, hvilke ting jeg har fornemmet under healingen. Det er oftest ting relateret til dine ”traumer” og råd om, hvordan du kommer videre. Ved at du hører disse ting, er det min erfaring, at din nye indsigt hjælper med at få genoprettet din energibalance (krop & psyke). De fleste oplever at finde en ro og styrke i sig selv efter en healing.

Nogle vælger at få healing for at sætte gang i en personlig udvikling, eller arbejde med traumer eller fysiske problemer, der kan have forbindelse til følelsesmæssige problemstillinger. I disse tilfælde kan der dog også opleves en efterfølgende periode med enten fysiske reaktioner som sygdom (forkølelse eller influenza) eller psykiske reaktioner som kontakt til gamle sorg, vrede m.v.

Dette er en del af den selvhealingsproces, som healingen sætter i gang, og det kan tage alt fra få dage til flere uger. Det kan ses som en periode med udrensning af gamle fysiske eller psykiske blokeringer. Hvis der opleves meget kraftige reaktioner, er det vigtigt at søge læge eller terapi til hjælp med de følelsesmæssige reaktioner.

Har du en psykisk lidelse eller diagnose, vil jeg anbefale dig en behandling med sindsro og ikke healing.

 

Foto: Rasmus Flindt Pedersen