Gratis guidede meditationer

Du kan lytte til mine guidede meditationer direkte her på hjemmesiden. Eller du kan downloade dem direkte til din computer eller telefon ved at klikke på download-ikonet i øverst højre hjørne af hvert foto. Download-ikonet ser sådan ud:

download

Dette er guidede meditationer med visuelle symboler. I mit verdensbillede er det dog lige så meget en mulighed for, at den åndelige verden kan komme igennem med den healende energi og den støtte, som er mulig at modtage, hvis man har en åbenhed for den dimission.

En stor tak for tid og tålmodighed til producer Asger Engholm Techau samt for lån af Studiet Sorte Hus.

  • Forstærk din energi
  • Jordforbindelse
  • Grydeøvelsen
  • Lukkeøvelsen

Her får du en meget konkret kontakt til dit egen inderste og udvider denne power, så du kan føle dig selv og din egen energi meget klart og derefter modtage energi, som forstærker din power.


Fokus er at slippe de energi- og følelsesmønstre, som man har optaget fra andre i løbet af dagen og blive fyldt op med den energi, der en rigtig for en i stedet for.

Denne øvelse kan også bruges til at slippe gamle problemer eller følelsesmæssige belastning, som man har opfanget fra familie, venner, arbejde tidligere. Dette er den eneste af meditationerne, som har direkte kontakt til en åndelig hjælper. Du kan også forestille dig en kær afdød som den person, der tager gryden væk fra dig og letter energien.

Denne meditation har fokus på at få grounding/jordforbindelsen på plads, øge kropskontakten og blive fysisk
og psykisk opladet.


Denne øvelse hjælper dig til at trække dine ”følehorn” lidt tilbage til dig selv og blive forankret
i dig selv igen. Du bliver ikke lukket ned for at føle andre, men en del af oversansningen som er
meget belastende, bliver stoppet.

Tænk det lidt som, at du går fra langsynet til nærsynet og at du har tættere kontakt med dig selv, end du har med andre. Det er en træningssag, som kræver noget selvdisciplin, men mærk hvor afslappet du er i psyke og krop, når du laver øvelsen. Læg mærke til, hvor anspændt du bliver sammen med andre,
når du kommer til ubevidst at ”åbne op for sanserne igen”, og så træn dig i at have samme afslappethed sammen med andre.